Niels Junggreen Have

Innovative løsninger og sans for godt design kombineret med solid faglig viden kendetegner Niels Junggreen Haves arbejde. Det giver sig udtryk i meget forskelligartede projekter.

Fynsværket

I arkitektursammenhæng bruger Niels også sine evner som fotograf. På Vattenfalls opdrag formgav Niels alle bygningskroppe og facader incl. skorstene på det store halmfyrede kraftværk i Odense. Hvorefter han tog ud, kiggede på efterårsmarker og fotograferede kornstrå, der blev forstørret op 100 gange til 15 meter høje dekorationer på Kraftværkets facader.

Drøhses Have

Drøhses Have er et helt anderledes intimt gårdhaveprojekt, som Niels har formgivet for Museum Sønderjylland i Tønder. Baggården til Kniplingsmuseet i Drøhses Hus blev omskabt til et spændende opholdsrum, en levende oase, efter Niels' idéoplæg med designelementer hentet fra netop de kendte Tønderkniplinger.